Aa Kirke
Se billeder af Aa Kirkes indre HER. Min hovedkilde til kirkens historie er Nationalmuseets kirkeværk, se afsnit om Aa Kirke HER.
Bornholms gamle "domkirke", hovedkirken. I 1874 fjernede man desværre den midtersøjlerække, der understøttede et oprindeligt stentag. Det var et umådeligt tab for kirkehistorien på Bornholm, og man gjorde det, selv om folk med viden om kirkerne, var meget optaget af Aa Kirkes enestående bygningshistorie. Jættehoved over den ny vestportal i tårnet i Aakirke. Foto Finn Hansen, kilde 367ture.dk
I 1700'erne og senere sad der to mandshoveder af sten indmuret i det store kirketårn, ”det ene og det største paa den nørre Side ved det vestre Hjørne, det andet paa den østre Side ved det nørre Hjørne; efter Tradition eller vedvarende gammel Fortælling skal samme Hoveder forestille tvende Jætter eller Kæmper, som have bygget Aakirke, hvoraf den ene efter Hovedets Dannelse har været lang og smal, den Anden kort og bred”. (Amtmand Urne). Heldigvis har man indmuret det ene hoved i vesttårnet, lige over portalen. |
Apoteker og "historie samler" J.G. Burman Becker: Aa Kirke
Før ombygning af kirken i 1874
Aakirkeby paa Bornholm, 1853. Burman Becker, KB.
|
Aakirkeby Kirke 1856. Burman Becker, KB.
|
Aa Kirke, Dahlerup. 22. August 1859. Kunstakademiets tegningssamling. (Altså ikke fra B. Beckers samling).
|
"Aakirkebye Kirke, Bornholm". Burman Becker. KB. Der er næppe tvivl om, at Burman Becker har lavet en kalke efter Dahlerups tegning fra 1859, men aldrig har gjort den færdig.
|
Aakirke, Bornholm 1870, 26/7. Fladt Træloft i Skibet, Hvælving med fiirkantede Ribber i Choret, 2 Runestene i Vaabenhuset.
Af Aakirkeby Kirkes Vaabenhuus, Bornholm. Burman Becker, KB.
|
Enkeltheder fra Aa Kirke paa Bornholm 1871 efter Uldall. (Frits Uldall, 1839-1921. Arkitekt, middelalderarkæolog.) Burman Becker, KB.
|
Aa Kirke paa Bornholm efter Löffler 1869. Burman Becker. (J.B. Løffler, 1843-1904, arkitekt.
|
Se Burman Beckers samling af billeder fra Aa Kirkes indre HER.
Fotografier af Aakirke, fra o. 1900.
Kirkens tårn fik efter restaureringen i 1874 en portal og et cirkelrundt vindue i vestgavlen. Et mandshoved over vinduet er genbrug fra den gamle kirke. Ukendt fotograf, formentlig Th. Yhr, Rønne og Aakirkeby.
Aa Kirke. Vesttårnet o. 1900. Kirken blev restaureret - eller snarere ombygget i 1874 og da fik tårnet bl.a. en vestportal med et cirkelrundt vindue ovenover. Mon ikke de små træer netop er plantet, (der er fotos af kirken fra 1890erne uden træer foran tårnet.)
Mindeblade, fotograf Chr. Ganderup, kartoner med litografisk tryk og påmonterede fotografier. Hvem forlæggeren var ved jeg ikke. Her er de med engle, kors og palmegrene. Og med to ret fantastiske billeder af Aa Kirke med vesttårnet og af kirkens indre med døbefonten. Billedet må være fra o. 1900. De kendes også fra flere af de øvrige kirker. Og de er forløbere for de fine historiske sognekort fra 1910-1920'erne, som ses HER. Se mere om fotografen HER.
|
Foran tårnet kan man få øje på en lugekone (?) og en stor pige.
|
Og foran våbenhuset er der en fornem samling grottegravsten mm., formentlig fremstillet af stenhugger Frederik Ferdinand Fischer i Nexø.
|
Aa Kirke, 1890erne. Foto Th. Yhr, Rønne og Aakirkeby.
Kirke er viet til Johannes Døberen. Det er Bornholms ældste, største og sammen med rundkirkerne, en af de mest interessante kirker. Ikke kun bygningsmæssigt, men også hvad angår inventar: den har en enestående romansk døbefont og et intakt renæssanceinventar. |
Den blev bygget som Bornholms "domkirke", blev af de lokale kaldt for "Kapitelskirken", på grund af det nære forhold til Domkapitlet i Lund. I tilknytning til kirken afholdt man i flere århundreder det bornholmske landsting og selv om kirken i dag ligger inde i købstaden Aakirkeby, er den som øens øvrige 14 romanske kirker bygget i et landsogn, idet det gamle Aaker sogn skyder en tange ind i byen, dvs. den jord, kirken er bygget på.
|
Karl Jensen, Aa Kirke. Fra Vilhelm Bergsøes "Bornholm" 1889.
Aa Kirke, foto Alfred Kjøller (?). 1930'erne? BM.
Aa Kirke vist 1938, ukendt fotograf. Fra postkortforlægger Rudolf Olsen, Kunstforlag, København. Tilhører Henrik Hartvig Poulsen.Click here to edit.
Aa Kirke. Aakirkeby 1953, foto H.P. Nielsen, Polyfoto, Rønne. Fra postkortforlægger Rudolf Olsen, Kunstforlag, København. Tilhører Henrik Hartvig Poulsen.
Thurah 1756, David Jacobsen 1853, Illustreret Tidende 1861 og Holm 1874
Før ombygningen af kirken i 1874
Udsnit af Laurits de Thurahs Tabula XXVI, prospect af Aakirkeby. A. Kirken, B. klokketårnet C Hospitalet.
1. Kirken er helt igennem et romansk anlæg, selv om den ikke er opført i én arbejdsproces. Hvis man går en tur rundt om kirken, vil man, ved at se på materialerne, kunne fornemme, at byggeperioden har strakt sig over nogen tid. Ældst er kor og apsis, som overvejende er bygget i grønsandsten i to farver, lys og mørk. Begge er sikkert hentet ved Grødbyå.
|
Kirken har smukt hugne rundbuefriser på kor og apsis og en høj, bred korbue. Den må en overgang have været lukket med en interimistisk væg, for at man kunne afholde gudstjeneste i koret, medens opførelsen af skibet stod på. Af selve skibet var østhjørnerne og det nederste af langmurene rejst samtidig med koret og af samme materialer som det. Ved den senere færdiggørelse blev den grå ortoceratitkalk benyttet som hovedmateriale. Billedet viser én af de tidligste gengivelser af kirken, fra Thurahs Bornholms Beskrivelse i 1756.
|
Aakirke set fra nord. Efter tegning i Nationalmuseet, vistnok udført af David Jacobsen i 1853. (Fra Kirkeværket).
4. Den oprindelige tagkonstruktion er ukendt, men sandsynligvis har tårnet haft pyramidetag - som på den nedrevne Vestermarie Kirke. Det karakteristiske tvillingtag må tilskrives lybækkerne, som gav Manteltårnet på Hammershus samme tagkonstruktion. Kirkens klokketårn var placeret umiddelbart syd for våbenhuset, hvor nu gitterporten er. Aa Kirke, Illustreret Tidende 1861.
2. Tårnet var først opført som et smalt, rektangulært tårn, men fik sin nuværende størrelse kort tid efter. I sidste byggeperiode kom våbenhuset til. Det har i gavlen en fin portal med konsoller, udformet som løvehoveder, flankeret af to vinduer med tvillingbuer, båret af småsøjler med elegant udformede sandstenskapitæler.
|
Våbenhuset har en kuppelagtig hvælving og regnes for et af de ældste våbenhuse i Danmark.
På Bornholm har man bevaret rester af våbenhuse i Peders Kirke og Østermarie. Tegningerne her og nedenfor er fra Hans J. Holms "Bornholms ældgamle Kirkebygninger fra 1878, opmålt 1874. |
3. Tegninger af kirkens nordside og planer bl.a. af tårnets fire stokværk. Opmålt 1874.
Aa Kirkes klokketårn blev revet ned i 1874, samtidig med at kirken gennemgik en særdeles hårdhændet restaurering. Klokketårnet var typisk bornholmsk med muret underdel i to etager og et bindingsværks klokkestokværk. I nederste etage var der portgennemgang.