Svaneke Kirke
|
Kirkens indre HER.
|
|
Svaneke Kirke blev så sent som i 1569 i Lunde Stifts Landebog" kaldt for "Suanicke Capell". Kirken har altid været og er ednu annex til Ibs Kirke. Svaneke blev købstad i 1550, men da havde det lille fiskerleje haft sin egen kirke i henved 200 år. Kirkens elegante spir prydes af en vindfløj med byens kronede og forgyldte svane.
Kirkebygningen stammer fra senmiddelalderen og bestod oprindelig kun af et lille klanghus, bygget af kløvede marksten. Senere føjede man et vesttårn til samt våbenhuse både i nord og syd. Begge våbenhuse blev revet ned i 1837, og man indrettede da kirkens hovedindgang i tårnets nederste stokværk. De to våbenhuse eksisterede, da da kirken blev tegnet i forbindelse med udgivelsen af Thurahs Bornholmsbeskrivelse i 1756. Begge våbenhuse var bygget i bindingsværk, det nordre, som ses på opstalten i Thurah og da stadig var bevaret, blev i 1700-tallet benyttet som krudtmagasin. Tårnet, der formentlig er opført i 1500-tallet, havde tidligere, som det ses på tegningen, sadeltag. I 1789 fik det sit høje, spåntækte spir. Klokkestokværkets bindingsværk mindede i følge Thurah, meget om bindingsværket på øens andre klokketårne (med små skråstivere). Planen af den lille kirkebygning fra Thurahs Bornholmsbeskrivelse 1756, viser hvorledes kirken da var indrettet. Samme sted får man forskellige oplysninger om kirken: Alteret, mellem østgavlens to vinduer, var "af Billedhugger=Verk, smukt malet og forgyldt". En inskription på altertavlen berettede, at den var fremstillet år 1600 af byfoged Mads Knap "Til Guds Ære, Kirkens Beprydelse og 8giverens] ihukommelse". Prædikestolen, som også ifølge en inskription var fra 1687, havde plads til højre for alteret, men i 1857 var den placeret bag alteret, som man også har kunnet opleve det i Rønne og Allinge kirker. Kirken har været fyldt op med stolestader og der var trapper til både et "Mandfolke- og et Kvindfolkepuklpitur", det sidste fra 1725. I tårnets nederste etage, stokværk, var døbefonten opstillet som det var kotyme i ældre tid. Man måtte ikke komme ind i kirken uden at være døbt. |
|
Det ældste billede af Svaneke Kirke, vi kender, fra 1860erne, stadig med senmiddelalderens korte langhus, der først blev udvidet i 1881. Ukendt fotograf. (Kan være enten Johan Hansen i Nexø eller G. Støckel i Rønne - eller ukendt, omrejsende fotograf). Nationalmuseet.
|
Det var kun en lille kirkebygnng, ca. 16 meter lang og 9 meter bred, som i 1881 - forståeligt - men også beklageligt - måtte udvides, fordi den ikke kunne rumme den lille bys kirkesøgende. Som det ses på billededt herover havde kirken en lige afsluttet østgavl med to vinduer. Mod syd kan man endnu i dag ane det nedrevne våbenhus i langhusets mur. Kirken havde tidligere været endnu mindre, ide den i 1724 var blevet forhøjet.
|
Svaneke Kirke - efter udvidelsen i 1881. Foto Johan Hansen, Nexø, 1880'erne. bornholmskebilleder.dk.
Arkitekt Mathias Bidstrup stod for kirkens restaurering i 1881. Den blev udvidet mod øst og fik samtidig en halvrund apsis. Både nord og sydside blev forsynet med ens, rundbuede vinduer. De to billeder herover er henholdsvis (set fra sydsiden) fra Nationalmuseet fra 1860-1870'erne før udvidelsen, billedet nedenunder (herover, set fra nord) er taget af fotograf Johan Hansen i Nexø i 1880'erne, fra bornholmskebilleder.dk.
Arkitekt Mathias Bidstrup stod for kirkens restaurering i 1881. Den blev udvidet mod øst og fik samtidig en halvrund apsis. Både nord og sydside blev forsynet med ens, rundbuede vinduer. De to billeder herover er henholdsvis (set fra sydsiden) fra Nationalmuseet fra 1860-1870'erne før udvidelsen, billedet nedenunder (herover, set fra nord) er taget af fotograf Johan Hansen i Nexø i 1880'erne, fra bornholmskebilleder.dk.
"En Tak til den bedagede Enke, der ved rundelige Gaver havde lettet Arbejdets Udførelse"... Gjenaabning af Kirken i Svaneke 20. november 1881. Kirkebygningen, der ikke tidligere var opført med noget bestemt præg, er ni i sit indre restaureret i romansk stil ... består af et langskib med absis og tårn. Tårnet er forblevet urørt ved den foretagne istandsættelse. Skibets udvendige længde er 38 Alen, dets bredde 13 alen, højden 10 alen. Det afgiver med et pulpitur siddepladser til omtrent 500 mennesker og er forsynet med et varmeapparat. Arbejdet er udført på ca 5 måneder af H.P. Bidstrups Byggeforretning, efter tegning af bygningsdirektør Mathias Andreas Bidstrup .. altertavlen bliver et originalmaleri af professor Dorph og forestiller Jesus og Synderinden.
Et meget smukt fotografi af Svaneke Kirke o. 1900. I "vintertøj". Af Svanekes fotograf Valdemar Myhre. Det er en kontaktkopi af en glasplade 13x18 og skåret til. Glaspladen er bevaret. Bemærk at kirken var hvidkalket dengang og kun tårnets bindingsværksparti var rødkalket. I dag er hele kirken kalket rød. Valdemar Myhre ligger begravet ved stengærdet ud til marken til højre i billedet. Gravstedet findes stadig. ES.
Svaneke Kirke set fra syd. Foto Valdemar Myhre o. 1910. Tilhører familien.
Svaneke Kirke set fra vest i fornemt snebeklædning. Foto Valdemar Myhre o. 1910. Tilhører familien. (Glaspladen er bevaret).
Svaneke Kirke, set fra vest. Foto Valdemar Myhre, glasplade 9991. Svaneke Arkiv.
Svaneke Kirke, Valdemar Myhre glasplade 0150. Svaneke Arkiv.
Svaneke Kirke. Stereobillede, Valdemar Myhre. glasplade. Svaneke Arkiv.
En af artiklerne i Samlingerne 2014 - af Erik Gornitzka og undertegnede - handler om hugning af gravsten mv. Her er et stemningsfuldt billede Svaneke Kirke, kirkegården med mange gravsten, adskillige fremstillet af sten- og billedhugger i Nexø, Frederik Ferdinand Fischer. Specielt de såkaldte "grottesten" med hvidt marmorkors, enten romersk (helt enkelt) eller gotisk. Fra Colbergs Samling, forlæg til postkort, o. 1920. Ukendt fotograf. Bornholms Museum.
Svaneke Kirke. Foto Frans Sørensen, Østergade 99, Maribo. Han var kaptajn og fotograf og blev medlem af Dansk fotografisk Forening i 1898. Bornholms Museum.