Aa Kirkes indre
Hovedsiden om Aa Kirke er HER.
Apoteker og historisk samler J.G. Burman Becker: Aa Kirkes indre. Kongelige Bibliotek
Partie af det Indre af Aakirke paa Bornholm alle scenerne af den bibelske Historie og Dekorationerne malede Graat i Graat. KB.
Kalkmalerier i Aakirke paa Bornholm 1868. Efter David Jacobsen. Burman Becker, KB.
|
Malerier paa en af Billederne i Mellemmuren i Aakirke paa Bornholm; efter David Jacobsen. KB.
|
David Jacobsen, 1821-1871, var kunstmaler, opholdt sig en del i udlandet, men rejste i Danmark og hans skitsebøger er gemt. I 1851 tegnede han Østerlars Kirke (en meget lille skitse bevaret (KID). Hvad mere han måtte have tegnet i 1868 - og hvor originaltegninger er ved jeg pt. ikke.
Døbefunt i Aakirkebye, Bornholm
|
Nr. 1 og 2. Døbefunt i Aakirkebyes Kirke paa Bornholm. Burman Becker, KB.
|
Se meget mere om døbefonten HER.
Gravsteen i Aakirke paa Bornholm over Sveder Kettings 2de Hustruer Catherina og Thua døde 1568 og 1572. Denne Steen laae foran Alteret, men staar nu i Vaabenhuset. Juli 1870, Burman Becker. KB.
Foto Hjalmar Alstrup, lærer og amatørfotograf, København. Ca. 1910. Gravstenen i Aakirke, "Gravsteen i Aakirke over Sveder Kettings 2de Hustruer Catherina og Thua, døde 1568 og 1572. Stenen lå foran alteret", men blev flyttet til våbenhuset før 1870. Sveder Ketting var 1556-1573 lybsk foged på Bornholm.
Tre tegninger: Kr. Zahrtmann 1869, J. Ridter 1870, Frits Uldall 1869
Kr. Zahrtmann, Prædikestolen i Aa Kirke, 1869. M.K. Zahrtmanns samling på Bornholms Øarkiv.
1. Skibet har fladt loft, men måske har det været planlagt overdækket af tøndeformede hvælvinger. På grund af bredden var det udelukket at spænde over hele kirken med en hvælving, i stedet opdeltes kirken, som det ses på tegningen, med en arkademur på langs i to smalle skibe, som muliggjorde indbygning af to parallelle tøndehvælv. Om disse tøndehvælv nogensinde blev til noget, er usikkert. I hvert fald blev arkademuren opført; desværre faldt den i 1874 som offer for en hårdhændet restaurering. Biskop Mynster beskrev på en af sine visitatsrejser i 1841 kirken som "stor og skummel, har i Midten fire store, uformelige Piller - mørk og styg malet". Det udtrykte ganske sikkert tidens opfattelse.
|
Samtidig med skibets arkademure forsvandt en meget interessant kalkmaleridekoration fra 1551, et stort bibelsk billedværk, som bredte sig over såvel arkademure som skibets ydervægge. Bemalingen omfattede desuden en række våbenmærker tilhørende staden Lybeck og nogle lybske fogeder, som i perioden 1525-1576 styrede Bornholm.
Tegning af J. Ridder (Ridter) o. 1870. Nationalmuseet. |
Aa Kirkes indre tegnet af F. Uldall i 1871. Man ser kirkerummet mod øst og tegningengen giver et godt indtryk af den rigdom af kalkmalerier, som kirken var blevet udsmykket med i middelalderen. Den fornemme prædikestol og alteren er fra o. 1600. Tegning på Nationalmuseet, kilde: Huse i Aakirkeby, 1989.
|
Johannes Frederik (Frits) Christian Uldall, 1839-1921, dansk arkitekt og arkæolog. Kunstakademiet ydede via et stipendium (1869) støtte til undersøgelser af landsbykirker, denne tegning kunne muligvis være et af resultaterne.
|
3. Medens apsis altid har være hvælvet, er korets svære ribbehvælv indbygget i begyndelsen af 1300tallet.
Skibets usædvanlige arkademur strakte sig, som det fremgår af snit og plantegning, ikke gennem hele rummet. Vest for de to hovedportaler opførtes en skillemur, så der i vest fremkom et højt, smalt rum med længderetning nord-syd, måske med henblik på et særligt herskabspulpitur. Og dette rum skulle sikkert have været tøndehvælvet. (Jvnf. plantegningen siden om Aa Kirkes ydre. Af ældre tegninger fremgår det, at døbefonten havde sin plads her. I dag forbinder en rundbuet åbning i vestvæggen skibet med tårnet. Omtrent midt i rummet er fundet rester af tårnets oprindelige vestmur. betydelige partier af dette smallere tårn indgår i det nuværende, bl.a. dele af de indmurede trapper, som i nord- og sydsiden fører op til de øvre stokværk. Snit gennem våbenhus og skib, 1874.
|
Tegninger fra Hans J. Holms "Bornholms ældgamle Kirker", tegnet 1874, udgivet 1878.
Fotografier af Aa Kirkes indre
En fotograf der køber gamle samlinger af glasnegativer har i en samling negativer, vist især fra Nordsjælland, også et glasnegativ af det indre af Aa Kirke - set mod det store barok alter, med den fornemme døbefont og meget flot udskårne prædikestol til højre. Hvem fotografen er vides desværre ikke. Billedet må være fra o. 1900. Tilhører Marc Fluri.
Foto af Aa Kirkes indre og til højre et udsnit. Går vi lidt tættere på Aa Kirkes altertavle bemærker vi to sæt begravelsesstager. Fra venstre: Elisabeth Dorthea Petersen født Ipsen (død) 1894. Hermanina (?) Kofoed f. Hansen 1895. De samme på højre side af Jesus. Jeg mindes ikke at have set gamle billeder med begravelsesstager før, i hvert fald ikke hvor man kan se navnene. Måske har du?
Aa Kirkes interiør med altertavle og prædikestol. Der er ikke mange billeder, hvor man ser begravelsesstagerne i de bornholmske kirker. Der et af Th. Yhr, 1897, men det er formentlig en kasseret glasplade. Den hvide alterbordsdug ligger skævt. Sådan må man ikke aflevere et fotografi, som ellers er helt igennem perfekt! Billedet er fra bornholmskebilleder.dk
Kirkens indre omkring 1900-1910. Stereoskopbillede, (med et par 3-D briller kan du her opleve kirkerummet tredimensionaltfor 100 år siden ). Tilhører Peter Randløv, Kbh. Foto Hans Henrik Schou.
Det er den skånske billedskærer Jacob Kremberg, der har sat sit præg på kirkens indre ved en lang række snitværker i højrenæssancestil. I 1600 kom altertavlen til og kort efter den anselige prædikestol, hvis lydhimmel bærer det danske og det brandenburgske våben (Christian IV og dronning Anna Cathrine). |
Prædikestolen, hvis hovedfelter smykkes af nytestamentelige relieffer, er første gang malet i 1623 på foranledning af kirkens patron, Lunde-kanniken og hofpoeten Williuch von Westhofven; hans malede våbenskjold ses på opgangspartiet. Ved siden af prædikestolen er ophængt et timeglas, udført af Jacob Hartmann i Leipzig. Jacob Krembergs inventar svarer nøje til hans arbejder i de skånske kirker, Burlöv, Vellinge og Vestra Sallerup.
|
4. Om lybækkernes interesse for kirken vidner foruden de forsvundne kalkmalerier og tårntaget, den store gravsten over Schweder Kettingk, som 1556-1573 var lybsk foged på Bornholm. Stenen, der i relief viser Kettingk og hans to hustruer, lå oprindelig i korgulvet, men er nu flyttet til våbenhuset.
|
5. Jacob Krembergs fornemme altertavle er kirkens ældste renæssanceinventar. I topfeltet bærer den Lunds Domkapitels våbenmærke, Sankt Laurentius med risten, samt årstallet 1600. I hovedfelterne findes, efter god, gammel luthersk skik indskrifter, nadverordene på dansk og latin. Alterbordsforsiden, udsmykket med "kardinaldyderne", er fremstilley 1608.
|
Aa Kirkes indre 2012. Foto Niels-Holger Larsen.
Flere seværdigheder:
Alterkalken fra o. 1500 (bægret dog nyt). Alterstager o. 1500 og 1625, krucifiks fra o. 1500. Kirkens tre klokker fra 1584, støbt i Lybeck, samt 1830 og 1866. Mindetavle opsat 1687 i anledning af Christian V's besøg på Bornholm. To runesten, opstillet 1822 i våbenhuset. På Bornholms Museum findes en middelalderlig gravsten fra Aa Kirke. |
Tegningerne er fra:
Thurahs Bornholmsbeskrivelse fra 1756. Hans J. Holms Bornholms Ældgamle Kirkebygninger, udgivet 1878, opmålt 1874. M. Petersen, Aa Kirkes Døbefont, 1879. Fotografier: Bornholms Museum og privateje. Fotografer: Th. Yhr, Niels-Holger Larsen og ukendte. |
Genforeningsfest i Aa Kirke 1920
To fotopostkort fra Genforeningsfesten i 1920 i Aa Kirke. I album på Gudhjem Museum.