Allinge. Menighedshjemmet 1889 - overtaget af Indre Mission. Fredet 2003.
Pilestræde 7B, Allinge, Menighedshjemmet. Kilde: FBB.
Ejerforhold:
Pilegade 7B, matr. 211 e. matr. 211 a mkj.
- 1895 Ejer H.H. Kjøller m.fl.. Taksation 13/9 1895 på grund af forbedring af bygning, (der derfor må være ældre 1889?): Et forhus opført af grundmur med spidsgavle og skifertag, 51 fod langt, 30 fod bredt og 12½ fod højt. Det er indrettet til forsamlingshus. Opdelt i en større og mindre sal. Bygningen kaldes ”Menighedshjemmet”. I 1923 er det brændehandler Emil Holm, der er bestyrer.
Solgt til private.
(Der er flere ældre fotografier af huset på Bornholms Museum).
Pilegade 7B, matr. 211 e. matr. 211 a mkj.
- 1895 Ejer H.H. Kjøller m.fl.. Taksation 13/9 1895 på grund af forbedring af bygning, (der derfor må være ældre 1889?): Et forhus opført af grundmur med spidsgavle og skifertag, 51 fod langt, 30 fod bredt og 12½ fod højt. Det er indrettet til forsamlingshus. Opdelt i en større og mindre sal. Bygningen kaldes ”Menighedshjemmet”. I 1923 er det brændehandler Emil Holm, der er bestyrer.
Solgt til private.
(Der er flere ældre fotografier af huset på Bornholms Museum).
Fredningsbeskrivelsen og fredningsbegrundelsen
Missionshuset Menighedshjemmet, Allinge. Pilegade 7 B
Missionshuset (opført 1889). Fredet 2003. Beskrivelse: "Jvf. materiale til Bygningssynets møde den 7. februar 2001. Beskrivelse: Missionshuset er en stor rødstensbygning med langsiden mod gaden, højt beliggende bag en smal grønning, der mod fortovet er kantet med en betonmur. Den har pudset sokkel, og facaden er inddelt i fem fag, hver med et stort rundbuet støbejernsvindue. Fagene er inddelt med murede pilastre og har en leddelt trappefrise under taget, der er lagt med skifer. I nordgavlen er der skorstene. Vestsiden har samme typer vinduer som østsiden (gadesiden), men med enklere murede detaljer: murede bånd, der forbinder vinduerne i vederlagshøjde samt leddelt, gennemløbende gesims. Indgangsbygningen er opført i samme stil som den oprindelige bygning og har over indgangsdøren en stenplade med indskriften: "Menighedshjem 1889". I tilknytning til indgangsbygningen er der et lille køkken med skorsten. I det indre er der to sale, en stor og en lille. Den lille sal, der er nærmest indgangen, kan ved en skydedørsanordning sættes i forbindelse med den store sal, der har tøndehvælvet bræddeloft, høje paneler mod øst, nord og vest samt en hvidmalet talerstol, formentlig ligeså gammel som huset. Over lille sal er der et pulpitur, der oprindelig kunne lukkes af til et selvstændigt rum ved lemme. Aflukningen er nu permanent og rummet har senest været benyttet af forsamlingens ungdomsafdeling. Trappen til pulpituret har drejede balustre og udgår fra forstuen. |
Vedligeholdelsestilstand:
Bygningen er vedligeholdt, men trænger til istandsættelse, især taget. Bygningshistorie: Bygningen blev oprindeligt opført som menighedshjem for hele menigheden - de der samledes i kirken hver søndag. Sognets præst samlede penge ind og fik huset rejst. Men få år efter var der problemer med at få det til at fungere som planlagt, og Indre Mission overtog huset. Planbestemmelser: Omfattet af en bevarende lokalplan for Allinge bymidte. Kommuneatlas: "Bornholm-Atlas over Byer, Bygninger og Miljøer" beskriver i et afsnit under kultur og folkelige bevægelser Bornholms Religiøse bevægelser, herunder øens mange forskellige menighedshuse." "Jvf. brev af den 19. december 2001. Begrundelsen for fredningen, er at Kulturarvsstyrelsen finder, at Menighedshjemmet (1889) har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Missionshusene kan opdeles i 5 hovedtyper: Kirkelignende bygninger med tårn og alter, uprætentiøse, beboelseslignende bygninger på landet, monumentale missionshuse på landet og de to oftest forekommende, som er monumentale missionshuse i byerne og uprætentiøse, beboelseslignende bygninger i byerne. ""Menighedshjemmet" i Allinge er et af de ældste og bedst bevarede eksempler af den type missionshuse, som består af monumentale bygninger i byer. Den har bevaret karakteristiske elementer som støbejernsvinduer, det hvælvede loft over den store sal, panelvæggen mellem store og lille sal samt den gamle talerstol. Kulturarvsstyrelsen finder det afgørende for fastholdelsen af missionshusets bærende fredningsværdier, at ovennævnte elementer bevares." |
Pilestræde 7B, Allinge, Menighedshjemmet. Bygningsdetalje med støbejernsvindue.