Ny Kirke
J.O. Rawert besøgte alle fire rundkirker og tegnede dem. Desværre var de øvrige kirker ikke interessante for ham. Her har han været i Nyker: "Nye Kirke, ved Rönne. d. 29. July 1821. No. 33". Fra Det Kongelige Bibliotek.
Nykirke Bornholm 22. Juli 1870. 2 Runestene i Vaabenhuset. Læg mærke til kirkegårdslåge fra 1678 til venstre og klokketårnet til højre med den lille bindingsværks tilbygning. Den omtales allerede af Resen (Peder Hansen Resen, 1680'erne, Atlas Danicus, Bornholm, udg. 1925) som Kirkelade og allerede da var huset med tegltag. Blev helt fornyet i 1881. Tegning af J.G. Burman Becker. Det Kongelige Bibliotek.
Malerie over Chorbuen i Nykier Kirke paa Bornholm - Kirkegaardsdør [Kirkegårdslåge fra 1678] sammesteds 1855. Tegning af J.G. Burman Becker, Det Kongelige Bibliotek.
Partie af Nykiær Kirke, Vester Herred paa Bornholm. Bemærk døbefontens gamle placering nær kirkens indgang - og ikke som nu ved alteret. Man havde kun adgang til kirken, når man var blevet døbt. Liigsteen i samme Kirke 1855. I dag er der restaurerede kalkmalerier på ringhvælvet fra o. 1300. Ligstenen er romansk og er nu opstillet udenfor våbenhuset.
|
Nyekjer Kirke paa Bornholm. Plantegning op opstalt af kirken, tegnet efter Thuraks gengivelse af Ny Kirke i hans Bornholmsbeskrivelse fra 1756. J.G. Burman Becker. Det Kongelige Bibliotek.
|
Fotografier af Ny Kirke før 1900
Foto - litograferet - fra "Vilhelm Bergsøes Bornholm, 1888". Forlæg? Der findes et desværre lidt uskarpt glasnegativ - må være en affoto - på Bornholms Museum af samme motiv - og et udsnit i 8x8 dias. Billederne må være taget senest i midten af 1880'erne, for dengang var vejen til en færdig bog lang, når man skulle gennem et stentryk. Men hvem var fotografen?
Fotos fra databasen, bornholmskebilleder.dk
Ny Kirke omkring 1900. (Telefon eller el-master kan give bud på tiden). Foto Th. Yhr (?), på BM.
Fotografier af Ny Kirke, fra o. 1900 ff.
"Magic lantern slide" (8x8 lysbillede) af Ny kirke, 1910erne. Fra KFUM & K's arkiv, Bornholms Ø-arkiv, 2002-48. Billedet er en affotografering af Bendt Kjøller, Allinges fotografi fra o. 1900.
Ny Kirke - før 1908. Foto Bornholms Museum.
Ny Kirke, 8x8 dias o. 1900. Bornholms Museum.
Nykirke blev omkring 1500 kaldt for "Alle Helgens Kirke". Det kan man læse på kirkens smukke, sengotiske alterkalk. Kirken var indviet til "Alle Helgen", eller. "alle martyrer2, som stadig fejres første november, "Allehelgensdag".
Nykirke er den mindste af øens fire rundkirker; den er måske også som navnet antyder, den yngste. Den er bygget i romansk tid, dvs. mellem 1150 og 1250. Måske er den aldrig færdigbygget, måske er den øverste etage brudt ned. Nykirke har kun to stokværk (etager), medens de øvrige rundkirker har tre. Ny Kirke med rundskib, det rektangulære kor og apsis er bygget af ”rå og kløvet kamp”, dvs. marksten. Arkitektoniske enkeltheder er bygget af den gråblå ortoceratitkalk fra Sydbornholm. De to portaler i syd og nord har ”tympanon”, dvs. døroverligger og dørfalse i samme i samme sten. I apsis er der bevaret to romanske vinduer. Akvarellen af ”Nye Kirke ved Rønne” fra 1821 er tegnet af industrihistorikeren O.J. Rawert. Han besøgte og beskrev Bornholm 1809, 1815 og 1821. (Endnu ikke gengivet her). Foto af Nykirke set fra vest i årene omkring 1900. Tagkonstruktionen bæres af den store kongestolpe, som rager godt fire meter op over det store, kegleformede spåntag. Den bærer en vindfløj med årstallet 1711. Foto af B. Kjøller, Allinge, Bornholms Museum.
|
En af de ældste tegninger af Nykirke er fra Thurahs Bornholmsbeskrivelse fra 1756. På planen, der ikke er helt korrekt tegnet, kan man se, hvorledes stolestaderne måske var opstillet og det er interessant, at døbefonten endnu var placeret på sin oprindelige plads, måske på en forhøjning midt mellem kirkens to portaler. (Endnu ikke gengivet her).
I kirkegårdsgærdet er bevaret tre tømrede portaler; på billederne ses henholdsvis søndre og vestre kirkegårdsportal fra 1678 og 1776. En østre portal er fra 1806. Foto Th. Kofoed, 1960erne. Bornholms Museum.
|
Opmålinger af Nykirke 1874. Man ser en tegning af kirkens nordside, derunder et længdesnit gennem kirken, der giver et indtryk af hvælvets udformning, samt planer af kirkens to stokværk. Våbenhuset er fra middelalderen, men istandsat i nyere tid. Korets sydside er skalmuret med små teglsten i nyere tid. (Endnu ikke gengivet her).
|
Tegninger af Nykirkes klokketårn, henholdsvis opstalt af østsiden og snit. Klokketårnet er af den almindelige, bornholmske type med muret underdel af kampesten og bindingsværks klokkestokværk. Bindingsværket er særligt rigt og tæt i Nykirke og har ganske sikkert en gang haft fodtømmer. Man er usikker på klokketårnenes alder, men bindingsværket er tidligst fra 15-1600tallet. Klokketårnet er opmålt af arkitekt K. Thorsen, Rønne.
(Endnu ikke gengivet her). |
Ny Kirke, 1950erne, foto Erik Pedersen. (?). Bornholms Museum.
Kirkerummet set fra koret mod våbenhuset o. 1920. Man ser midterpillen, der dels er afrenset for kalk, dels har fået afdækket nogle spændende senromanske kalkmalerier. Hele ringhvælvet var i sin tid udsmykket, men særlig midterpillens billedserie med 13 scener af Kristi lidelseshistorie er interessant. (Endnu ikke gengivet her).
Serien forestiller: 1. Judaskysset. 2. Krigsknægte i Gethsemane have, rede til at gribe Kristus. 3. Kristus føres for Pilatus. 4. Pilatus på tronen. 5. Tornekroningen. 6. Kristus piskes. 7. Korsegangen. 8. Korsfæstelsen. 9. Gravlæggelsen. 10. Opstandelsen. 11. Den vantro Thomas. 12. Himmelfarten. 13. (utydelige spor af to personer). (Endnu ikke gengivet her). På den modsatte side af hvælvet ved nordportalen er bevaret rester af Bebudelsesscenen. Lige indenfor nordportalen fandt man ved restaureringen i 1960 en såkaldt ”futhark” – et runealfabet. Foto Chr. A. Møller, Rønne. (Endnu ikke gengivet her). Nykirkes indre set fra rundskibet op mod koret. Prædikestolen, der har renæssanceskæringer fra o. 1610 udført af Flensborg billedskæreren, Heinrich Ringerich, blev stillet op igen i 1872. Den sønderjyske og ganske enestående prædikestol må ved et tilfælde være kommet til Bornholm med en skipper. Altertavlen er malet i 1888 af Charlotte Sode efter Carl Blochs maleri ”Opstandeælse” (nu nedtaget). (Endnu ikke gengivet her). Korbuen er udvidet, hvorved kirkens to alternicher er blevet ødelagt. Over korbuen ses et kalkmaleri fra 15-1600tallet: en bladværksbort, som er smykket med en lille Kristusfigur. (Endnu ikke gengivet her). På alteret ses to alterstager fra 1500tallets slutning, samt, på billedet her, to karakteristiske, bornholmske begravelsesstager. (Endnu ikke gengivet her). I koret er ophængt en lkysekrone med indgraveret årstal: 1594. Den har som topfigur en ”flakt ørn”, som bl.a. var lybækkernes byvåben. (Endnu ikke gengivet her). Ved alteret ses her den senromantiske døbefont af gotlandsk kalksten. Tre andre fonte af tilsvarende type, dvs. udformet son en ”keglestub”, ses i Vestermarie, Nylars og Østermarie Kirker. Foto B. Kjøller, Allinge. (Endnu ikke gengivet her). Renæssancealtertavle fra o. 1600. Tavlen fremtræder nu med en bemaling af Heinrich Möhlen fra 1766. Til venstre ses ”Nadveren”, tl højre principielt det samme motiv: en samtidig meget usædvanlig altergangsscene. Man aner desuden altertavlens ældste dekoraton med fraktur- og versalindskrifter. Det gamle, originale topstykke mangler. Altertavlen er nu på Bornholms Museum, hvor man også har det topstykke til tavlen, der var fremstillet i 1846. (Endnu ikke gengivet her). I og ved våbenhuset er opstillet forskellige sten. På billedet fra omkring 1900 ses en romask gravsten med et stort kors (nu anbragt udenfor våbenhuset), en gravsten med et opstandelsesrelief for sognepræst Jens Nilsøn, død 1648. En runesten (her endnu ikke samlet) med indskriften: ”Lo… lod denne sten rejse efter sin søn Sven, den meget velbyrdige dreng… og efter hans broder. Den hellige krist hjælpe de to brødres sjæl”. (Endnu ikke gengivet her). De tre billeder til venstre er henholdsvis fra Ny Kirkes indgang, trappen fra kort op til anden etage og endelig rundgangen på anden etage. Fotos Algot, 1960erne, Bornholms Museum.
|
Kirkens andre seværdigheder:
Pesttavlen fra 1747 med fortegnelse over døde i øens sogne under de to pestepidemier i 1618 og 1654. Tilsvarende pesttavler har i en eller anden form været at finde i alle øens kirker. Kirkens alterstager er fra slutningen af 1500tallet. Sengotisk alterkalk med indskrift på latin (fru Cecilie har givet denne kalk til Alle Helgens Kirke, bed for hendes sjæl). Timeglas fra 1690 Den ene af kirkens klokker er støbt til Sallerup kirke i Skåne i 1638, der som bekendt endnu var dansk på det tidspunkt. Hvordan den er kommet til Ny Kirke vides ikke - måske et forlis? Den største klokke er støbt i 1725 i Lybæk. På Bornholms Museum: I 1826 havde kirken fået en cylinderformet empireprædikestol med lydhimmel. Den kan nu ses på Bornholms Museum, idet den i 1872 blev erstattet af en renæssanceprædikestol. Røgelseskar af malm Del af tidligere kirkeskab med fremstilling af patriarken Jacobs bøn: ”Jeg slipper dig ikke Herre, før du velsigner mig”. Altertavle. Tegninger: Thurahs Bornholmsbeskrivelse 1756. Hans J. Holm: Bornholms ældgamle Kirkebygninger, udgivet 1878, opmålt 1874. K. Thorsen 1918. Håndkoloreret postkort af Ny Kirke fra Stenders Forlag. Bornholms Ø-arkiv.
|