Østerlars Kirkes indre

Stereobillede af Østerlars Kirkes indre med ovnen og de fornemme kalkmalerier. Omkring 1890 opdagede og afdækkede man kalkmalerierne på "ovnen". Kirken fik nyt pulpitur og nye stolestader ved samme lejlighed. En ny granitdøbefont som ses på billedet her, blev også anskaffet. Senere overtog man den nedrevne Rø Kirkes gamle døbefont. Foto Valdemar Myhre, Svaneke, 1890'erne.

Kalkmalerierne på ovnen. Foto A.C. Holm o. 1900. BM.

Fra kirkens indre: til venstre den hule og gennembrudte midterpille "ovnen"  hvorpå man i 1892 afdækkede kirkens kalkmalerier. Bagerst aner man den gamle altertavle, malet af H.C. Koefoed, med alterbord og to alterstager. Midt i billedet den smukke prædikestol fra 1595 med lydhimmel (som nu er fjernet - på Bornholms Museum). Stolestaderne er fra Mathias Bidstrups restaurering i 1892. De to billeder har været monteret på et fortrykt karton evt. også med et portræt af præsten. Derfor de næsten kvadratiske formater.

Prædikestolen er fra 1595 og svarer nøje til prædikestolen i Rø Kirke. Begge har (som det er almindeligt) udskårne evangelistsymboler (englen, oksen, løven og ørnen) i hovedfelterne. Lydhimlen er nu nedtaget og opbevares på Bornholms Musuem.

Østerlars Kirkes indre 1956. I 1955 blev kirken gennemgribende restaureret af arkitekt Rolf Graae. Stolestader, pulpitur og orgel blev fornyet med arbejder fra snedkerfirmaet Kure i Rønne. "Ovnen" blev indrettet som ramme om dåbshandlingen og man fik en ny døbefont, idet kirken erhvervede den romanske døbefont fra Rø Kirke. Da den originale fod manglede, blev den anbragt på en muret fod.

Baldakinaltertavlen er et renæssancearbejde fra o. 1600 og af en type, der er almindelig på Bornholm med todelt hovedfelt. Den håndværksmæssige udførelse er af høj kvalitet. Tavlens moderne malerier, "Kristus med vinen og brødet" skyldes maleren Poul Høm. De originale, meget medtagne billeder, findes på Bornholms Museum.
Foto Bendt Kjøller 1956.

Østerlars. 1885. Østerlars Kirke, Bornholm Forslag til opvarmning, vedlagt skrivelser. Johan Daniel Herholdt. Johan Daniel Herholdt, 1818-1902.