Peders Kirkes indre Tilbage til hovedsiden HER
Del af postkort fra o. 1910 af kirkens indre med prædikestolen, der blev fornyet i 1845. den blev udført af snedker Anders Jensen efter tegninger af N. Sørensen i Rønne. På Bornholms Museum er et fragment af den gamle prædikestols lydhimmel. Lidt af kirkens ældste altertavle er bevaret. Man kan se, at det var et renæssancearbejde af den almindelige type på Bornholm med todelt hovedfelt. Den gamle altertavle (se billederne herunder) blev opdaget af Rolf Graae i 1967 og blev beskrevet i en rapport, der ligger i sag 2009-16, BØA.
|
Altertavlen i Peders Kirke er et maleri, "Kristus og den kananæiske kvinde" opsat i 1876, og malet af konservator C. Chr. Andersen.
Foto før 1904 fra Pastor Sodemanns Erindringsbog fra 1904. BØA 1991-17. |
Foto Chr. A. Møller, Rønne. Stor glasplade 18x24 cm. (nr. 125 i museets arkiv. BM.
Kirkens brede korbue har fra den tidligste tid været lukket med en muret korskranke. Den har haft døre på hver side, som har "slået an" mod to murfremspring, som endnu er bevaret på begge sider af buen. Korbuen flankeres af to velbevarede, rundbuede sidealternicher som sikkert har rummet helgenfigurer. Bemærk det bemalede loft. |
Prædikestolen er fornyet i 1845. Den blev udført af snedker Anders Jensen efter tegninger af N. Sørensen, Rønne.
|
Kirkens indre set mod øst, mod apsis. Foto 1952 Erik Schou, Nationalmuseet. BØA 2016-16. Altertavlen er et maleri, "Kristus og den kananæiske kvinde" fra 1876, malet af konservator C. Chr. Andersen. Lidt af kirkens gamle altertavle er bevaret,og man kan se, at det var et renæssancearbejde af den på Bornholm almindelige type med todelt hovedfelt. (Ses herunder):
De tre fotos herover stammer fra provst Levy Blangs samling. Han var sognepræst i Peders Kirke fra 1914, provst for Bornholms Østre Provsti fra 1927-59 og provst for Bornholms Vestre Provsti 1935-36.
Resterne af Peders Kirkes gamle altertavle. Foto Rolf Graae, 1967. I kirkens arkiv, BØA 2009-16 ligger en rapport fra Graae, hvor han beskriver resterne af tavlen, anbefaler at man kigger nærmere på den, da den er "betydelig mere interessant end den nuværende". Det er en karakteristisk bornholmsk renæssance altertavle, der er blevet ombygget, iflg. Graae, i 1808, svarende til altertavlen i Pouls Kirke. (Den har Graae også fotograferet, bilelder kan ses under Pouls Kirke, HER. Rekonstruktionstegning af Graae i sagen.
Sankt Peders Kirkes sengotiske orium, "Bonaveddes bæger". Opmålt af Hans J. Holm o. 1874. Til kirken er knyttet sagnet om Bonavedde., som var søn af en bornholmsk bonde og en havfrue. En nat så han de underjordiske danse og blev budt på et bæger at drikke. Skeptisk overfor bægerrets indhold kastede kan drikken over skulderen med det resultat, at hans hest, som blev ramt, fik både hud og hår svedet af. Bægeret gav han derpå til kirken. Det forsvandt desværre under en restaurering af kirken i 1880. Det var ikke et drikkekar med et senmiddelalderligt ciborium til opbevaring af indviede nadverbrød. Et tilsvarende findes i Svaneke Kirke. Det var af forgyldt kobber og havde på hver af beholderens seks sider en lille støbt helgen- eller helgenindefirgur. Endnu i 1879 stod det i ewn niche i apsis bag alteret.
|
Kirkens gamle stolestader blev udskiftet en gang i 1800årenes anden halvdel. de blev solgt og fandt anvendelse som vægbeklædning på det lille, endnu bevarede, ørredhus ved Slusegårds vandmølle på Sydbornholm. En enkelt stolestadedør er bevaret på Bornholms Museum. Foto Bjarne Ilsted Bech. (Dørene er monteret modsat, på hovedet).
|
Kristusfigur fra 15-12600-atllet, ansigt og arme mangler. rester af maling afslører, at kroppen har været gulmalet og lændeklædet hvidt. På Bornholms Museum, tegning Lars Serena.
|
Peders Kirkes døbefont. En romansk døbefont af gotlandsk kalksten. Den er næsten identisk med døbefontene i Pouls, Bodils og Ibs Kirker, en såkaldt "bægerblads-" eller "muslingekumme".
|
Pesttavlen som kalkmaleri på sydvæggen i koret. Gengivelse af pesttavlens tekst på en tavle fra o. 1850. På tavlen står "1618 Herrens Høst i tvende pester 1654". I alt 5166 og 4942 døde i de to epidemier, "den sorte død" og "den store død", svarende til ca. en tredjedel af øens beboere.
Gravsten over Peders Kirkes første protestantiske præst, Hans Hendricksen. Stenen blev købt omkring 1900 af Peter Pihl på 20. selvejergårds parcel i Pedersker. Her var den blevet benyttet som del af indhegningen til en svinegård. På stenen står: "Her ligger hæderlig Mand, Her Hans hendricksen begrafven, som døde 12. Aprilis anno 1587". I Thurahs Bornholmsbeskrivelse fra 1756 kan man læse, at denne Hans Hendricksen "skal, saa vidt man veed, have været den første præst til Kirken efter Reformationen". Ifølge Thurah skulle gravstenen have været flankeret af to solure. Det ene er bevaret og kan ses på Peders Kirkegård. det har indskriften: 1581 H(ans) H(endricksen) Prest til Pers Kirke". Det andet solur kan være identisk med et tilsvarende granitsolur på Bornholms Museum, dog uden indskrift. Gravstenen er på Bornholms Museum.
|
Gravsten i våbenhuset for Jørgen Kofoed fra proprietærgården Eskildsgård, død 28. april 1650, hustru Anne Hansdatter død 31. maj 1633 samt tre af deres børn. Det smedejernsindhegnede gravsted er bevaret lige øst for våbenhuset.
|
På Sankt Peders Kirkegård findes to gravsteder, som får mange mennesker til at standse op og sende tankerne tilbage til Anden Verdenskrig. På gravstenen til venstre står navnet Harry J. Ambrosini, født i USA i 1920, død i 1944. Ti mand var der i en flyvemaskine, der var blevet ramt af skyts nede over Tyskland og brudt i brand. Harry Ambrosini blev dræbt, fordi hans faldskærm ikke foldede sig ud. Af de øvrige ni blev to taget til fange af tyskerne, resten slap af sted til Sverige via Haraldshavn. Pastor Levy Blang, Peders Kirkes præst, forrettede begravelsen under overværelse af den tyske værnemagt. Da de var væk smykkede sognets beboere gravstedet med et væld af blomster. Den anden gravsten er sat over sergeant i Royal Air Force, T.M. Twomey, der i en alder af kun 21 år forulykkede med sit fly i 1944; flyet var blevet skudt i brand under et angreb på Berlin. Hans lig drev senere i land. Også han blev begravet under overværelse af den tyske værnemagt.