Klemens gamle kirkes indre

Tilbage til hovedsiden om Klemens Kirke HER.

G. Støckels fotografi fra 1881 af et kalkmaleri i Klemens gamle kirkes vesthvælv i koret. Fotografen Knud Gottlieb Støckel var født 1839 i København. Han blev Bornholms første betydningsfulde fotograf fra 1864. Han flyttede tilbage til København i 1888, men døde året efter – af tuberkulose. Han var en meget flittig fotograf og nåede at forevige, ikke bare ”alle” bornholmere med portrætter, men også det bornholmske landskab og ikke mindst Rønne, og han fik et væld af særopgaver, som denne for havneingeniør Hans Zahrtmann – i øvrigt en yngre bror til maleren Kristian Zahrtmann – som jo kan have peget på Marcker, som den der kunne gengive malerierne.

Kirkerne og deres historie har gennem det sidste halvandet hundrede år optaget mange mennesker. Vi har desværre ikke skriftlige kilder, der fortæller om deres opførelse. Det betyder til gengæld, at de med deres forskellige arkitektur, med fire runde kirker mellem øens i alt 15 kirker, har givet stof til mange overvejelser, hypoteser og endda konspirationsteorier. Bygget i århundredet mellem ca. 1150 og 1250 i kløvet granit og anden natursten, i en arkitektonisk udformning, der helt tydeligt viser, at Bornholm var usikkert land midt i Østersøen.

Det betød, at kirkerne blev forsynet med sikre rum, hvor man kunne bringe sine skatter og andet i sikkerhed for fjenden. Små magasin- og forsvarsværker i øens 15 landsogne. Men om sognets beboere forsvarede sig selv mod udefra kommende fjender eller om skatteinddriverne forsvarede deres værdier mod sognets beboere, eller om der var helt andre grunde til kirkernes forsvarsarkitektur, kan man kun fantasere over – hvilket mange som bekendt gør.
Kirkerne er/var alle romanske. Det som er kendetegnene for Danmarks øvrige kirker: de gotiske, kamtakkede kirketårne og hvælvene i kirkerne, findes næsten ikke. På nær Peders Kirkes sene tårn er alle tårne bygget til andre formål end ringning; det havde man klokketårnene til. Og kun Ruts og Aa Kirker har endnu bevaret gotiske hvælv, men kun i korene. Udviklingen af kirkerne gik så at sige i stå med udgangen af den romanske periode, hvilket man også kan gøre sig mange forestillinger om.
Dog har købstæderne langs havet, fra Rønne over Hasle, Allinge, Gudhjem (der aldrig var købstad), Svaneke og Nexø, fået kapeller bygget fra sidst i 1200tallet til o. 1400. Men de var fra begyndelsen annekskirker til sognekirkerne inde i landet.
Den nedrevne S. Klemens Kirke, der også var herredskirke i nordre herred, havde dog som noget helt ekstraordinært meget fornemme hvælv, vist fra 1400tallet, i hele kirken. Hvorfor den havde det, kan man også med god grund filosofere over. Men kalkmalerierne blev heldigvis fotograferet, inden kirken, som den første af i alt seks middelalderlige kirker (ud af 21), blev revet ned i 1881.

G. Støckels foto fra 1881 af kalkmaleriet i Klemens kirkes kor, østkappen i hvælvet. Det forestiller ”Lykkens – eller Tidens Hjul”. Kalkmalerierne var fra o. 1500.

Akvarel og tolkning af kalkmaleriet mod vest. S. Michael som sjælevejer. Ærkeenglen S. Michael i midten. Han holder vægten og ser på skålen med de små djævle, som forsøger at tynge vægtskålen ned. Til højre er det jomfru Maria, som med sin finger sørger for at sjælen, i form af en lille nøgen pigeskikkelse, vejer tungest! Akvarel efter kalkmaleri i den nedrevne S. Klemens Kirke. Johs. Marcker. Originalen tilhører Nationalmuseet.

Klemens Kirkes præst, Christian Sodemann, var ivrig efter at få den gamle middelalderkirke fjernet og en ny, større bygget. Tilladelsen fra Stiftsøvrigheden og ministeriet til nedrivning af kirken kom i 1881, men man satte bl.a. den betingelse, at hvidtekalken inde i kirken skulle bankes forsigtigt af, for at se om der var malerier i kirken. Og det var der i rigt mål! Tilsynshavende med nedrivningen var havneingeniør Hans Zahrtmann. Han antikvariske viden var ikke stor, men konduite havde han, så han bestilte øens bedste fotograf, Gottlieb Støckel, til at tage en række billeder af kalkmalerierne. Ifølge Nationalmuseet er det muligvis de ældste fotografier af kalkmalerier i danske kirker! Da Zahrtmann ikke var helt tilfreds med fotografierne, fik han ”Boghandlercommis Marcker” til at male akvarel(ler?) af malerierne.
De her viste billeder er taget i korhvælvets øst- og vestkappe og viser henholdsvis ”Lykkens Hjul” og ”Sankt Michael som Sjælevejer”. Akvarellen gentager ”Sjælevejeren” – og man kan kun begræde, hvad Bornholm har mistet af kulturarv pga. datidens snævre behov for stadig større kirker.

Akvarellen af Marcker er dygtigt udført. Ophavsmand er utvivlsomt Jørgen Johannes Adam Marcker, født 1853. Han var udlært som kommis i Næstved 1868-73; gik på Kunstakademiet i København 1873-1876, men uden at tage afgang. Han var leder af og lærer i tegning ved Nexø Tekniske Skole 1878-90. Han blev gift i 1881 og supplerede sine indtægter som boghandler i Nexø 1882-1891; i 1892 flyttede han til København, hvor han var boghandler indtil 1907. Johannes Marcker døde i 1917.


Kilde: Nationalmuseets Danmarks Kirker, bd. VII, Bornholm, 1954. Originalmaterialet befinder sig på Nationalmuseet – og de fotografier der ses her, er på Bornholms Museum.

Klemens Kirkes gamle renæssancealtertavle findes på Bornholms Museum. Formentlig er det arkitekt Mathias Bidstrup, som var en af medstifterne af Bornholms Museum og selv arbejdede med nedrivning (!), "restaurering" og nybygning af de bornholmske kirker. Tavlen er fra o. 1600, er velbevaret med "postamentfelt", fodstykke, stor- og topstykke. Den kan have haft "storvinger", det er muligvis de stykker, der her er monteret som topstykker. Den bemaling man ser her er fra 1731 (iflg. kirkeregnskaberne). I storfelterne er der vist to parallelle optrin, "Mannaregnen" fra det gamle testamente og "Den hellige nadver" fra det ny testamente. I topfeltet ser man opstandelsen. Tavlen er en typisk bornholmsk altertavle med karakteristisk todeling. Den er forsynet med søjler som har akantusbladskeder forneden og slutter i volutkapitæler foroven.

Den gamle altertavle blev taget ned da Klemens Kirke skulle rives ned i 1881. Jeg har læst i papirer i Bornholms Museumssamlinger, at Mathias Bidstrup fik opbevaret altertavler, prædikestole mv. fra de nedrevne kirker og at det var en af flere grunde til, at Bornholms Museum skulle oprettes - som det skete i 1893. Man fik stillet Rønnes gamle sygehus til rådighed. Men det blev efterhånden for småt og i 1923 kunne man åbne dørene for en større ombygning og nybygning af sygehuset i Sct. Mortensgade. Altertavlen er fotograferet i det ny museum fra 1923, i "Kirkesalen" som i mange år rummede kirkernes største klenodier. Bl.a. denne fornemme altertavle.